Zoneterapi er en refleksterapi, som virker ved hjælp af tryk på fødderne. Kroppens anatomi er afspejlet i fødderne og ved hjælp af disse tryk, vil kroppen forsøge at genskabe balance. Jeg arbejder ud fra en kinesisk tankegang som eksempelvis indebærer meridianbaner, organuret og femelementsteorien, men på samme tid er det vigtigt at kende kroppens anatomi såsom muskler, organer og sanseorganer.
For nogle kan få behandlinger være tilstrækkeligt, men for at opnå den bedste effekt vil mindst fem behandlinger være at anbefale.
Efter en behandling af en times varighed kan der opstå reaktioner på behandlingen såsom træthed, kortvarig utilpashed, stærkt ildelugtende urin/afføring, midlertidig opblussen af tidligere sygdomme/symptomer, kortvarig svimmelhed eller kvalme.
ØREAKUPUNKTUR
Ligesom andre steder på kroppen, så afspejles kroppens samtlige organer og organsystemer også i punkter på vores ører. Ubalancer i kroppen kan hjælpes ved akupunktur i det tilsvarende punkt i øret. Den øreakupunktur jeg udfører er en blanding af auriculoterapi og kinesisk øreakupunktur. Begge opererer næsten med de samme organplaceringer i øret, men den kinesiske øreakupunktur inddrager også kroppens meridianer (energibaner).
Ikke alle lidelser kan helbredes med øreakupunktur, men ofte vil der føles en lindring af smerter eller bedring efter behandlingen.
I min klinik giver jeg øreakupunktur som supplement til zoneterapi eller den biopatiske konsultation.
Sygdomme eller symptomer kan skyldes mange årsager og som biopat/naturopath ser vi på alle belastende faktorer, der kan være medvirkende. Her symptombehandles ikke, men i stedet undersøger vi den dybere årsag til sygdom/symptomer.
Jeg vil udfærdige et program til dig med et sæt redskaber, som du kan bruge på din vej mod at komme tilbage i balance. Disse kan bestå af kostændringer, vitamin- og mineralterapi, reguleringsterapi med urter og homøopati samt immun- og symbioseterapi.
Hvis du ønsker en streng diæt og stramme regler, så er jeg ikke den rette behandler for dig. Hvis motivationen for forandring skal være overkommelig, så mener jeg, at ændringerne skal være overskuelige. I samarbejde finder vi det rette program til dig.
Som en del af den biopatiske konsultation vil jeg foretage en vitamin- og mineraltest på dig.
Investerer du tid i dig selv? Hvordan lader du din krop og dit sind forkæle?